Debat: Transparens på CBS?

Skrevet af Johannes Mouritsen, docent ved Institut for Regnskab og Revision - 12. maj 2015 - 12:302 kommentarer
Johannes Mouritsen.

Hvad er grundlaget for CBS' strategi? Indlægget handler om transparens i organisationer. Det begynder med to cases fra biosektoren og ender med kommentarer til mangel på transparens på CBS. 

To Cases

I 90-erne deltog dele af ledelsen i det schweiziske firma Ciba-Geigy i et sommerkursus i Shareholder Value på et amerikansk Ivy League universitet. Shareholder Value var tidens hotte emne, nemlig Capitalism for Business Leaders eller Adam Smith på nye flasker.

Kurset satte fokus på transparens i indtjening, aflønning, incitamenter og konsekvenser, heraf for Shareholder Value.  Ledelsen blev inspireret til at analysere eget firma. Konklusionen var, at Ciba-Geigys indtjening, der hovedsagelig kom fra Chemicals (kemikalier til landbruget), blev investeret i udvikling og forskning i Pharma (medicin til mennesker).

Udsagn fra en leder i Chemicals: ”Det er ikke så sjovt at arbejde i en afdeling, hvor en god indtjening bliver investeret i en anden afdeling af firmaet”.

Det endte med en total ny strategi for firmaet: Spinoff af Chemicals, der blev børsnoteret som selvstændigt selskab. Sandoz blev opkøbt, og Novartis blev navnet på det nye pharmaselskab. Som del af omstruktureringen blev shareholder value-værktøjer som EVA (Economic Value Added)  indført i de nye selskaber.

Ved annonceringen af opsplitningen steg markedsværdien af selskabet  med 250 mill CHF.  I det første år som selvstændigt selskab steg kursen på Chemicals med ca. 60%.

Dette resultat blev bemærket i Bagsværd. Novo fulgte eksemplet fra Basel. Selskabet blev delt i Novozymes og Novo Nordisk. Igen med bemærkelsesværdige løft i den samlede kursværdi til følge, hvad der i shareholder value lingo kaldes ’eliminering af en konglomerat discount’. 

Transparenspå CBS

For kort tid siden modtog jeg en A4-side med en tabel, som jeg har savnet i årevis. Om den hidtil har eksisteret i snævre cirkler er uvist. I alt fald har den ikke været bredere kendt på CBS.

Tabellen viser antal STÅ/VIP for hvert af CBS’ institutter. Et simpelt nøgletal, der i en velvillig fortolkning kan paralleliseres til ovennævnte EVA, nemlig et nyttigt styringsværktøj, der kan benyttes til opfølgning på organisationens performance.

Tabellen viser en dramatisk forskel i STÅ/VIP-nøgletallet. Det varierer fra 439 til 2545 (tæt på 6 gange så mange STÅ/VIP fra højst til lavest indtjenende institut).

Øverst i tabellen findes de klassisk erhvervsøkonomiske og -juridiske felter, mens man nederst finder de bredere universitære fag. Gennemsnittet af nøgletallet for de 8 institutter i de to første grupper er 246 % højere end gennemsnittet for de 7 institutter i de resterende grupper.

CBS’s produktion består overordnet af undervisning og forskning. Midler til forskning fremskaffes fra staten, forskningsråd og andre danske og internationale offentlige institutioner samt private fonde og firmaer. Midlerne er ikke tilstrækkelige til at finansiere al forskning. CBS’s undervisning skaffer langt hovedparten af CBS’s indtjening via studietrinsårsværk (STÅ), der er ministeriets hovedkriterium ved allokering af midler til institutioner med undervisning på akademisk niveau.

Midlerne fra STÅ-produktionen anvendes af CBS til at finansiere undervisningsaktiviteterne og til at dække mankoen på finansieringen af forskningen og andre udækkede omkostninger.

Så er vi ved enden i al fald af mit indlæg. Bør den nu tilgængelige viden med hensyn til  STÅ/VIP ikke give anledning til nye analyser, revurderinger og strategiske overvejelser?  

Er det for eksempel forsvarligt eller fair over for de studerende og lærerne, at der er denne store spredning i STÅ/VIP-nøgletallet?  Bør overblikket over CBS’ performance ikke gøres transparent og nøgletal for forskningsproduktionen sammenstilles med nøgletal for undervisningen? Bør de betydelige forskelle mellem institutternes STÅ-indtjening ikke sammenholdes med nøgletal for forskningen, og bør der ikke gøres forsøg på beregning af/skøn over skyggepriser på forskning?
 
Og hvad med navnet? CBS står som bekendt for Copenhagen Business School. Globaliseringsønsker fik Handelshøjskolen i København til at skifte navn til Copenhagen Business School i slutningen af det sidste århundrede.

I de senere år omtales CBS dog i visse kredse som Business University, blandt andet af rektor Per Holten-Andersen, vel sagtens for at rumme det arvede spænd mellem businessuddannelser som HA, cand.merc. og cand.merc.aud. og de nyere kombi-uddannelser mellem businessfag og universitetsfag som jura, matematik, sprog, filosofi, psykologi, sociologi og politologi.
 
Og så op i helikopteren. Hvilket navn skal CBS have fremover? Hvilken allokeringsmodel bør man fremadrettet have på CBS? Bør STÅ-indtjeningen eksempelvis i større omfang følge de enheder, som skaber dem, nøjagtig som eksterne forskningsmidler følger de personer, der henter dem hjem? Hvilke uddannelser skal CBS udbyde og på hvilke niveauer, herunder executive uddannelser? Hvilke områder skal være stærke forskningsområder på CBS til gavn for erhvervslivet? 

 

BilagStørrelse
Image icon mappe11.png19,37 KB

Kommentarer

Blot et stilfærdigt forslag til Johannes Mouritzen om at læse CBS udviklingskontrakt. Her fremgår en række kriterier CBS gerne vil måles på: udover STÅ produktion kan nævnes kvalitet i uddannelserne/undervisningen; fastlærerdækning som indikator for at der er tale om forskningsbaseret undervisning; ekstern finansiering m.fl. Et studie af de årligt udsendte "Datapakker til institutterne" giver et godt billede af hvilke institutter der især leverer til hvilke af områderne. Ex. hvilke institutter der har megen, herunder international, ekstern finansiering og hvilke der næsten ikke bidrager på det område. Det er et kig værd inden man ud fra Mouritzens logik reducerer CBS til fortidens snævre business school. Til inspiration tjener også et par af de bedre dokumenter om overvejelserne forud for valget af Business in Society strategien, der nu er under opdatering.

Hvad synes du?

Det er på sin plads med en faktuel korrektion af Johannes Mouritsens indlæg. Sprog og jura kan næppe betegnes som nye tilføjelser til CBS' uddannelsesportefølje. Sprog var et obligatorisk element i uddannelsesudbuddet da HHK blev grundlagt i 1917 og fremmedsprogene var en del af forskningsfundamentet da HHK overgik til status som offentligt forskningsuniversitet midt i tresserne. Og det er end ikke ti år siden at CBS havde to fakulteter, hvoraf det ene var erhvervssprogligt. De forskningsbaserede erhvervssprogsuddannelser, cand.ling.merc, har eksisteret siden 70'erne. Det er derfor misvisende at kategorisere sprog som "nyere" i CBS' uddannelsesportefølje. Jura og økonomi som kombinationsuddannelse daterer sig mig bekendt tilbage til midten af 80'erne - "nyere" er vist så meget sagt.

Hvad synes du?