Når forskning møder stand-up for folket

Skrevet af Mia Mathilde HansenJannick Friis Christiansen - Foto: Jannick Friis Christensen - 15. juni 2015 - 12:590 kommentarer
Temperaturen var omtrent lige så høj som humøret blandt publikum, da CBS’ Camilla Sløk indtog kamp-arenaen som den første til Folkemødets Science Slam Cafe.

Folkets dom var hård, men retfærdig da Copenhagen Science Slam på Folkemødets anden dag satte 3 forskere fra CBS, KU og DTU stævne for at battle i, hvem der var bedst til at gøre sin viden spiselig, men... en skimmelsmoothie?

Det var i en tætpakket Høiers Iscafé ved havnefronten i Allinge, at KUs Thomas Bjørnholm lagde op til dyst mellem 3 topforskere til Copenhagen Science Slam.

Thomas Bjørnholm er en mand, der er så smooth, at han ikke bare er rektor, men PROrektor, som aftenens vært – og kampleder – Lasse Rimmer bemærkede.

- Det er der, man rykker op, når man er blevet lidt for fed til at være blandt alle de andre rektorer, fortsatte komikeren.

Han noterede sig også, at Folkemødet er et meget rarere sted at være i forhold til sidste år. For folketingspolitikerne har åbenbart for travlt med valgkamp til at være her.

Dyresex var også tema til Folkemødet

Copenhagen Science Slam er da også – modsat langt størstedelen af de 2.700 events til Folkemødet – kendetegnet ved IKKE at handle om politik.

Det forhindrede dog ikke Lasse Rimmer i for en kort stund at snakke lidt om dyresex og i den forbindelse påpege, at han altså ikke er interesseret i en lørdagskylling, der har været din fredagskylling.

Science Slam handler om forskning og den sidste nye viden. Men modsat den daglige undervisning på landets universiteter, så er en tør og kedelige forelæsning strengt forbudt, og det er publikum, som afsiger dommen.

Så lever du i en boble? Rimer evolution på sex, magt og kemisk krigsførelse? Og giver din chef dig skylden? Det var de forskningsspørgsmål, du kunne blive klogere på.

Kunsten at glemme og andre gode ledelsesfif

CBS’ Camilla Sløk, der er lektor, og som blandt andet står bag titler som ’To be or not to be a head teacher: The need for hybrids as deparadoxification machines’, var den første til at gå i ringen.

På bare 10 minutter lærte hun fra sig den delikate ledelsesdisciplin at glemme.

- Tag nu Henrik Qvortrup, som lige pludselig ikke kan huske at have trykt artikler af Ken B. Rasmussen i SE OG HØR og sjovt nok også har glemt ALT om tys tys-kilden, eksemplificerede Camilla Sløk.

Men hvis ikke lederen tager skylden på sig, hvor skal den så placeres henne? Et retorisk spørgsmål, som CBC-forskeren selvfølgelig selv havde svaret på:

- I USA er det mexicaneren på gulvet, der får skylden. Så har man som leder taget ansvar. I Danmark, derimod, lovgiver vi os ud af det, på den

”Hvem glemte lille Magnus, da børnehaven var på tur i skoven’? Vi må sgu have et lovindgreb, der gør, at vi nu skal til at tælle alle børn – sådan!” agtige måde.

Og på den måde, rundede Camilla Sløk af, gør vi i Danmark både ansvar og skyld totalt uklart for alle – ligesom med fremdriftsreformen.

Skimmel, sex og nazi-kemikaliefabrikker

Hun blev afløst af lektor på DTU, Mikael Rørdam Andersen – en mand der efter eget udsagn er tættere på at være Gud end nogen anden. For han bager gener, som vi andre bager kager, lod han forstå.

- Jeg arbejder med DNA og med evolution. Hvordan opstår nye arter, og hvordan kan vi grave nye antibiotika op af jorden? Og nej, Enhedslisten, det handler ikke om revolution, men evolution, jokede DTU-lektoren, inden han begyndte at tage tykt pis på sig selv:

- Nu arbejder jeg jo på DTU, så jeg skal da være den første til at indrømme, at sex kan være kedeligt … det kan min kone også berette om.

Han bad dog publikum lege med tanken om, at sex rent faktisk kan være sjovt – og introducerede skimmelsvampen Sille: En sød lille bamse, men som med virkelig skimmelsvamp bedrager skindet.

- Ligesom os spiser skimmelsvampe også døde planter. De har bare deres maver udvendigt, så de skyder mavesyrer ud omkring sig og laver en lækker skimmelsmoothie, fortalte Mikael Rørdam Andersen med assistance fra Sille.

Mavesyreskimmelsmoothien kan ifølge DTU-lektoren hjælpe med at slå bakterier ihjel, men den kan altså også lave ravage á la en kemikaliefabrik, styret af Parkinson-ramte nazister: Der er bomber og giftgas overalt!

Men hvad har det så med sex at gøre? Såmænd ikke andet end, at padehatten på skimmelsvampen svarer det til mandlige fysiske ydre kønsorgan, som Mikael Rørdam Andersen udtrykte det.

Det kan du så tænke over, næste gang du sparker til en padehat. Det skal du lade vær med…

Digital pluralistisk ignorance

Aftenens sidste debattør var professor ved KU Vincent Hendricks, vinder af Roskilde Festivalens eliteforskerpris. Og mens publikum så undrede sig over, at en musikfestival har sådan en pris, råbte Vincent Hendricks ellers salen op uden mikrofon:

- Den, der har flest følgere på Instagram i Danmark, bor i Vejle og er 15 år! Han lagde i en alder af 12 nogle billeder op af sig selv, og så var der nogle amerikanere, som reagerede med: ”OMG! You look like Justin Bieber!”

Nu har den danske dreng i gennemsnit 60.000 visninger i snit per billede, forklarede KU-professoren:

- Hvis det ikke er luftøkonomi, så ved jeg ikke, hvad er. Der er trods alt ingen underliggende værdi, påpegede Vincent Hendricks og forklarede hypen med den danske Instagram-dreng med lidt socialpsykologi:

- Det interessante er, at man tror, at alle andre tror. Det kaldes pluralistisk ignorance og er egentlige bare betingelsen, under hvilken det åbenbart er helt legitimt, at alle forbliver dumme!

Så styr dog dine ’likes’!

- Det nye er, at vi nu også kan være det digitalt og ikke bare analogt. Så går det altså først rigtig galt. Sociale medier er fantastiske til at stimulere den kollektive stupiditet, fortsatte KU-forskeren.

Med en opsang om, at folk i højere grad skulle tænke over, hvorfor de ’synes godt om’ opslag på Facebook, fordi det jo alt andet lige er en meningstilkendegivelse, vandt Vincent Hendricks battlen med flest point fra publikum.

Havde han ikke vundet, kunne han jo altid have påstået, at det var fordi publikum var pluralistisk ignorante over for hans budskab.

Sådan gik det ikke. Præmien var bestemt af Lasse Rimmer til at være den absolut største is, som Høiers Iscafé kunne tilbyde.

- Den skal spises med det samme, og på samme måde skal man med forskningen også hele tiden holde sig ved ilden, bemærkede komikeren.